Springmadrasser

Urban Unlimited 3500 - Kontinental - 160x200

Har du svært ved at sove om natten? Eller vågner du ofte op med ondt i lænden, ryggen eller måske nakken? Så bør du straks overveje at skifte din madras ud, så du får en optimal støtte gennem hele natten. For hvis du skal sove godt om natten, er du nødt til at have en god madras. Den er nemlig afgørende for kvaliteten af din søvn – og her kan en springmadras være det, der skal til for at sikre dig den gode og dybe søvn.

Som med mange andre typer madrasser findes der et stort udvalg af modeller på markedet. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvad du skal kigge efter og være opmærksom på. Det og meget mere bliver du klogere på herunder.

Hvad er en springmadras?

En springmadras er en madras, som du kan ligge i en kontinentalseng eller i et sengestel. Det er så at sige det modsatte af en boxmadras, som er en madras på et stel med ben.

Den helt store fordel og modsætning til boxmadrassen er, at springmadrassen kan vendes om. Det betyder, at du får en madras med en forlænget levetid, netop fordi du kan vende den om, når og hvis den bliver slidt på den ene side. Det kan i længden derfor være billigere for dig at vælge en springmadras frem for en boxmadras.

Noget helt andet er, at kendetegnet ved en springsmadras er, at den er opbygget af små fjedre, hvilket gør den i stand til at støtte og dele kroppens vægt ligeligt.

Hvad skal man tage højde for ved en springmadras?

Hvis du gerne vil være sikker på, at du får den rette springmadras, er der nogle parametre, du er nødt til at tage højde for. Du skal gerne sove så godt som muligt, og det gør du ved at overveje følgende:

  • Hvilken størrelse ønsker du?
  • Hvilke fjedre skal madrassen bestå af?
  • Hvad skal madrassen være polstret med?

Størrelse

Som tidligere nævnt er en springmadras fremstillet for at kunne passe i en kontinentalseng, elevationsseng eller til et sengestel. Hvis du skal sove godt, skal den derfor også have den helt rette størrelse. Det er derfor nødvendigt, at du inden køb eller bestilling af en springmadras sørger for at kende til de indvendige mål på din seng eller på dit sengestel.

Har du ikke målene liggende, må du måle op med målebånd eller tommestok, så målene bliver korrekte.

Standardmålene for springmadrasser er:

  • 80×200 cm
  • 90×210 cm
  • 120×200 cm
  • 140×200 cm
  • 160×200 cm
  • 180×200 cm

Hvis du finder ud af, at du har et sengestel, elevationsseng eller en kontinentalseng, som ikke er lavet efter standardmål, skal du ikke fortvivle. For der findes flere forhandlere, som gerne bestiller springmadrasser i specialmål. Så hvis du leder efter en madras i andre mål end ovenstående, kan du stadig komme til at sove godt.

Fjedre

Da en springmadras består af mange små fjedre, er det naturligvis også nødvendigt, at du tager stilling til, hvilken form for fjedre du ønsker i madrassen. Der er er stor forskel på, hvor stor en støtte de yder, hvorfor du skal være ekstra opmærksom, inden du vælger din kommende madras.

Typer af fjedre:

Posefjedre

Den første type fjedre du kan støde på er posefjedre. De er kendetegnet ved, at fjederen er lagt ind i en lille stofpose. Her kan den både være syet eller svejset ind i stoffet. Mere uddybende betyder det, at der ikke er metallisk kontakt, når fjederen trykkes sammen, hvilket giver en lydløs springmadras.

Multipocket fjedre

En anden mulighed er multipocket fjedre, som er mindre end de traditionelle pocketfjedre. Det har den store fordel, at der kan være flere fjedre pr. kvadratmeter – de er derfor gode til at bære mere vægt og tungere personer.

Bonell fjedre

En bonell fjeder har du måske hørt om, da det er den klassiske fjeder, man bruger i springmadrasser. Fjederen er formet, så den får elastiske egenskaber. Det er den billigste form for fjeder og findes derfor i de fleste lavprisspringmadrasser. Er budgettet derfor lidt lavt, vil det typisk være denne type fjeder, du får i din springmadras.

Fjedre i to lag

Sidst og ikke mindst kan du få springmadrasser med fjedre i to lag. Det er tilfældet i madrasser, som kan vendes. Det er en stor fordel med en springmadras med to lag af fjedre, da fjedre med årene mister evnen til at bøje og strække og dermed bliver svagere. Med to lag vil du derfor kunne vende madrassen om på den anden side.

Polstring

Polstring er så at sige det lag, der ligger ovenpå fjedrene. Hvis ikke det lag var der, ville du sove direkte ovenpå fjedrene, hvilket ikke ville være særlig behageligt. Ligesom fjedrene har de forskellige typer polstring også hver deres fordele eller egenskaber.

Springmadrasser vil typisk være fremstillet i memoryskum eller latex:

Memoryskum

Memoryskum er temperaturfølsomt og har den egenskab, at skummet former sig efter din krop og kropstemperatur, når du sover. Når du forlader sengen, strækker skummet sig tilbage til dens oprindelige form, da den dermed ikke længere har kontakt med din krop og kropsvarme. Det giver dig så at sige en følelse af at sove på en ny madras hver nat – du får derfor ikke en madras, der buler hvor du ligger ofte.

Latex

Latex er et noget dyrere valg til din skummadras, da det er et naturligt og allergivenligt produkt. Materialerne til skummet bliver tappet fra gummitræer og har åndbare egenskaber. Det er en polstring, som giver god støtte og komfort uanset sovestilling, ligesom den har et blødt og elastisk underlag.

Hvilke fordele er der ved en springmadras?

Springmadrassen er en madras med mange fordele og er ikke længere en madras, hvor fjedrene pludseligt sniger sig op gennem madrassen, som nogle historier lyder på. Teknologien i fremstillingen af fjedre og polstring er kommet langt på det punkt, hvorfor det ikke er noget, du kommer til at opleve.

En springmadras har følgende fordele:

  • En springmadras kan bruges i en kontinental- og elevationsseng.
  • Springmadrassen kan lægges i en flot sengeramme.
  • Mange springmadrasser har komfortzoner, som giver optimal stabilitet og støtte i hele madrassen.
  • Den har en lang levetid

Springmadrasser fås i alle prisklasser

Uanset om du ønsker den bedst mulige komfort, eller om du blot ønsker en ny og lidt bedre madras, end den du har i forvejen, er det muligt for dig at få.

Springmadrasser fremstilles nemlig i alle prisklasser, hvilket gør det nemt for dig at finde en springmadras, der passer til netop dit behov.

En springmadras med den bedste polstring og de bedste fjedre er naturligvis at foretrække – men det er med nuværende teknologi ikke en nødvendighed for at kunne sove godt natten lang.